Skazka

Design og indretning

21. august 2013 Ikke kategoriseret , , , ,

Et funkishus gør det nemt at indrette sin bolig

Man bør indrette sit funkishus funktionelt (foto benee-huse.dk)

Man bør indrette sit funkishus funktionelt (foto benee-huse.dk)

Du er netop flyttet i et nybygget drømmehus. Lyset falder perfekt ind i stuen fra de høje, brede vinduer. Der er højt til loftet og masser af luft omkring dig. Sådan er et funkishus ofte designet – praktisk og enkelt, og så kan du roligt gå i gang med at tænke boligindretning, når rammerne er sat.

Indret dit funkishus med en børne- og voksenafdeling

I stuen er det en god ide at bruge husets byggestil som inspiration. Der skal være masser af lys og luft omkring jer, så hold møblerne i lyse nuancer f.eks. grå, hvid og træfarvet. Enkelte kontrastfarver som sort eller en stærk farve vil også fungere fint. Det vigtigste er, at der er god gulvplads, så stuen kan bruges både til fest, leg og måske træning.

Når huset er helt nyt og moderne, kan det godt være, at man gerne vil have et lidt mere gammelt-præg på sit hjem. Her kan et par gode genbrugs- eller arvemøbler sætte prikken over i’et. For eksempel et gammelt vitrineskab, som du kan fylde med glas og tallerkner eller et afsyret spisebord, som du kan sætte dine nye stole til. Det giver lidt sjæl til et sprit nyt hus. Er du ikke så meget til det afsyrede nøgne træ-look, kan du nemt male et gammelt møbel med maling og stadig beholde et retro-look.

En god ide kan være at indrette en voksenafdeling og en børneafdeling i hjemmet. Hvis man har små børn, kan man lave et fælles soveværelse til dem og bruge et lidt større værelse som et legerum, hvor børnene kan have en masse puder og legetøj inde. På den måde adskiller man sovepladserne fra legetøjet.

Se et udvalg af funkishuse her

3 to “Et funkishus gør det nemt at indrette sin bolig”

Trackbacks/Pingbacks

  1. […] Du kan også læse mere om funkis huse […]

  2. […] Et funkishus gør det nemt at indrette sin bolig […]

  3. […] Et funkishus gør det nemt at indrette sin bolig […]

  1. Med et arkitekttegnet hus kan du selv designe dit hjem says...

    […] Du kan også læse mere om funkis huse […]

  2. Funkis typehus danner rammen for dit drømmehjem says...

    […] Et funkishus gør det nemt at indrette sin bolig […]

  3. Funkis typehus skaber perfekte rammer om livet says...

    […] Et funkishus gør det nemt at indrette sin bolig […]

Leave a comment